Ediciones La Cupula Bardin El Superrealista Bog

Bardín er en almindelig mand, for hvem intet synes for usædvanligt.

For eksempel synes han ikke, det er usædvanligt, at udtrykket superrealisme (en præcis oversættelse af det franske surréalisme, som betyder over virkeligheden) ikke slog an på catalansk og at den simple fonetiske tilpasning af det franske ord over tid endte med at sprede sig.

Han synes heller ikke, det er usædvanligt, at Max i sin ungdom levede forvirret og troede, at surrealisme betød det stik modsatte af, hvad det betyder, og forestillede sig, at ordet måtte komme fra subrealisme (uden tvivl ved association med det underbevidste, som surrealisterne hævdede).

Nej, intet af dette synes usædvanligt for Bardín, for er det, der er over virkeligheden, måske anderledes end det, der er under det? Desuden er det ikke alt lige så virkeligt? Bardín mener det, og derfor hans kaldenavn.

Og derfor den naturlighed og lethed - ikke uden frækhed - med hvilken han blander sig i komplicerede teologiske diskussioner med guder, accepterer mistænkelige magtoverdragelser fra en andalusisk hund, udholder dårlige vittigheder midt i smertefulde erotiske mareridt eller skriver bar-top-manifester druknet i dampe af billig cognac.

Det sagt, en almindelig mand, for hvem intet synes for usædvanligt.